12. marts 2025
Alle skal høres: Renovering krævede individuelle løsninger
For cirka halvandet år siden blev renoveringen af afdeling 328-0 Møldrup afsluttet. Afdelingen består af forskellige bygninger på flere adresser i fire mindre byer nord for Viborg. I alt 87 boliger – som under renoveringen blev til 82 – med forskellige renoveringsbehov.
Renoveringen havde været længe undervejs. Planlægningen startede i 2015, og arbejdet blev først udført i 2022. De fleste lejemål skulle have nye køkkener, og nogle skulle også have nyt bad. Enkelte boliger skulle enten totalrenoveres eller rives helt ned. Det betød, at behovet for genhusning og midlertidige løsninger, som køkken- og badevogne, var meget forskelligt fra bolig til bolig.
”Der var tænkt genhusning ind i nogle af boligerne, men da vi kom i gang med planlægningen af arbejdet, viste det sig, at der var brug for mere genhusning, end der var givet støtte til,” fortæller Andreas Sandberg, projektleder i Lejerbos Bygge- og Udviklingsafdeling.
”Især nogle af de ældre beboere havde svært ved at blive boende under renoveringen, og det betød, at vores genhusningskonsulent fik mere at se til, end vi oprindeligt havde forventet.”
Ned på lejemålsniveau
De lokale driftsmedarbejdere spillede en vigtig rolle i at skabe overblik over, i hvilke boliger der var behov for at være særligt opmærksom på, hvordan byggearbejdet, de midlertidige løsninger og beboernes behov kunne forenes.
”I en genhusningssag taler vi altid med hver enkelt beboer, men her måtte vi gøre en ekstra indsats med også at tale med beboerne i de ikke-genhusede lejemål og så vurdere derfra, hvad der kunne fungere for dem,” fortæller Andreas.
Det var et stort arbejde, at der skulle findes så mange individuelle løsninger – men for beboerne var det altafgørende. Det kan afdelingens formand, Kirsten Staun, som bor i Bjerregrav, skrive under på. Hun følte sig hørt i hele processen.
”Vi oplevede hele vejen igennem forløbet, at der var god kommunikation om, hvad der skulle ske i de forskellige bebyggelser. For eksempel var der opstartsmøder i alle fire byer, hvor vi kunne få svar på alle vores spørgsmål, fordi der var en bred repræsentation af medarbejdere med,” fortæller hun.
Får det bedste ud af det
Kirsten har boet i afdelingen i 20 år. Hun er glad for sit lille rækkehus, som i forbindelse med renoveringen kun skulle have nyt køkken. Heldigvis for Kirsten skulle det ske i sommerhalvåret, så hun lavede sig et udekøkken på sin overdækkede terrasse.
”Selvfølgelig var der nogle ting, der var lidt bøvlede i renoveringstiden, men jeg er sådan som person, at jeg tager tingene, som de kommer. Det hjælper jo sjældent noget at brokke sig. Når det nu skulle ske, så kunne jeg jo lige så godt få det bedste ud af det. Og jeg er meget glad for mit nye køkken,” fortæller hun.
Klare i spyttet
Ifølge Andreas havde de individuelle løsninger ikke været mulige, hvis bygherren – Lejerbo Randers – ikke havde haft mulighed for at afsætte ekstra midler til blandt andet mere genhusning.
”Lejerbo Randers var meget klare i spyttet – beboerne skulle behandles så godt som muligt hele vejen igennem. Ingen skulle føle, at de ikke blev hørt.”
Renoveringen havde været længe undervejs. Planlægningen startede i 2015, og arbejdet blev først udført i 2022. De fleste lejemål skulle have nye køkkener, og nogle skulle også have nyt bad. Enkelte boliger skulle enten totalrenoveres eller rives helt ned. Det betød, at behovet for genhusning og midlertidige løsninger, som køkken- og badevogne, var meget forskelligt fra bolig til bolig.
”Der var tænkt genhusning ind i nogle af boligerne, men da vi kom i gang med planlægningen af arbejdet, viste det sig, at der var brug for mere genhusning, end der var givet støtte til,” fortæller Andreas Sandberg, projektleder i Lejerbos Bygge- og Udviklingsafdeling.
”Især nogle af de ældre beboere havde svært ved at blive boende under renoveringen, og det betød, at vores genhusningskonsulent fik mere at se til, end vi oprindeligt havde forventet.”
Ned på lejemålsniveau
De lokale driftsmedarbejdere spillede en vigtig rolle i at skabe overblik over, i hvilke boliger der var behov for at være særligt opmærksom på, hvordan byggearbejdet, de midlertidige løsninger og beboernes behov kunne forenes.
”I en genhusningssag taler vi altid med hver enkelt beboer, men her måtte vi gøre en ekstra indsats med også at tale med beboerne i de ikke-genhusede lejemål og så vurdere derfra, hvad der kunne fungere for dem,” fortæller Andreas.
Det var et stort arbejde, at der skulle findes så mange individuelle løsninger – men for beboerne var det altafgørende. Det kan afdelingens formand, Kirsten Staun, som bor i Bjerregrav, skrive under på. Hun følte sig hørt i hele processen.
”Vi oplevede hele vejen igennem forløbet, at der var god kommunikation om, hvad der skulle ske i de forskellige bebyggelser. For eksempel var der opstartsmøder i alle fire byer, hvor vi kunne få svar på alle vores spørgsmål, fordi der var en bred repræsentation af medarbejdere med,” fortæller hun.
Får det bedste ud af det
Kirsten har boet i afdelingen i 20 år. Hun er glad for sit lille rækkehus, som i forbindelse med renoveringen kun skulle have nyt køkken. Heldigvis for Kirsten skulle det ske i sommerhalvåret, så hun lavede sig et udekøkken på sin overdækkede terrasse.
”Selvfølgelig var der nogle ting, der var lidt bøvlede i renoveringstiden, men jeg er sådan som person, at jeg tager tingene, som de kommer. Det hjælper jo sjældent noget at brokke sig. Når det nu skulle ske, så kunne jeg jo lige så godt få det bedste ud af det. Og jeg er meget glad for mit nye køkken,” fortæller hun.
Klare i spyttet
Ifølge Andreas havde de individuelle løsninger ikke været mulige, hvis bygherren – Lejerbo Randers – ikke havde haft mulighed for at afsætte ekstra midler til blandt andet mere genhusning.
”Lejerbo Randers var meget klare i spyttet – beboerne skulle behandles så godt som muligt hele vejen igennem. Ingen skulle føle, at de ikke blev hørt.”