Mmmm..... cookies...

16. januar 2019

Åbent hus på nye boliger i Høng

Lejerbo bygger 27 moderne boliger med god beliggenhed i udkanten af Høng klar til indflytning 1. marts 2019.

Vi er klar med prøveboliger, som kan ses til åbent hus tirsdag d. 29/1-19 kl. 15.00-18.00 på Tjørnens Kvarter 22-74, 4270 Høng.

Den nye afdeling  består af 2- og 3-værelses boliger i ét plan med egen terrasse og depotrum. 2-værelsesboligerne er på 50-53 m2 og koster ca. 3.956-4.243 kr./mdr., mens de 3-værelses er på 67-69 m2 og koster ca. 5.235-5.432 kr./mdr. Priserne er uden forbrug. 
 
Alle boligerne er lyse og moderne med hvide lofter og vægge, gulvvarme og i entre, køkken, stue og værelse(r) er der egeparketgulv i en mat hvid farve. Køkkenet er fra Multi Living med hvide skabe og grå bordplade. Lejer skal selv medbringe køle-/fryseskab.

Læs mere om boligerne, se priser og plantegninger i vores udlejningsfolder

Fleksibel udlejning
Efter aftale med Kalundborg Kommune er der indført nogle særlige fleksible udlejningsregler i de nye boliger. Det betyder, at nogle boligsøgende har fortrinsret til boligerne. Det kan derfor være en fordel for dig at tjekke, om du opfylder et af de tre kriterier for på den måde at øge dine chancer for at få en bolig. De fleksible kriterier er: 
 
- personer optaget på længerevarende uddannelse med uddannelsessted i Kalundborg Kommune
 
- personer i uddannelsesforløb i virksomheder i kommunen, herunder uddannelsen til diplomingeniør i bioteknologi

- fortrinsret for personer, der har arbejde i en virksomhed i Kalundborg Kommune, og som er tilflyttet kommunen indenfor de seneste 6 måneder.

Hvis ikke der er nogle, der opfylder flekskriterierne udlejes efter  almindelig venteliste.

Hvis du er interesseret i boligerne, kan du skrive dig på ventelisten direkte her fra hjemmesiden. 

Er du i tvivl om noget med din opskrivning, så kontakt vores kundeservice på tlf. 70 12 13 10 eller på kundeservice@lejerbo.dk.