Mmmm..... cookies...

3. marts 2022

Søg nu: Sommerferie for børnefamilier

Igen i år har vi i Lejerbo søgt Arbejdsmarkedets Feriefond om midler. Det har vi fordi, vi gerne vil kunne tilbyde børnefamilier, der ikke selv har råd, en uges ferie.

Arbejdsmarkedets Feriefond har bevilliget 1.016.120. kr. til formålet.

Det betyder, at vi endnu engang får fornøjelsen af at sende mange børnefamilier afsted på en skøn ferie - i fællesskab med andre familier på tværs af hele Lejerbo. 

Vi har i år bestilt plads i: 

Marielyst ferieby 2/7-9/7 2022
Læs mere om Marielyst Feriecenter

Vigsø feriecenter 23/7-30/7 2020
Læs mere om Vigsø Feriecenter  


Hvem kan søge?
Hvis I er beboere i Lejerbo og er en familie med børn fra 0-18 år, der ikke har råd til at holde ferie, kan I søge om plads på Lejerbos fælles familieferie. 

Hvad koster det?
Et ferieophold koster 500 kr. 

For det beløb får I: 
1) et feriehus med forbrug af el, varme og vand betalt et af de 2 nævnte feriesteder. 
2) transporten frem og tilbage betalt. Hvis I ikke er i egen bil, men skal med bus og tog,
    betaler vi også en linnedpakke til hvert medlem i jeres familie. 
3) tilbud om fælles aktiviteter i ugens løb. 

Hvordan søger vi?
For at komme i betragtning til et ferieophold skal I udfylde et ansøgningsskema med oplysning om jeres familie og jeres økonomi. I skemaet skal I også skrive, hvilket feriested og hvilket tidspunkt, I ønsker. 

Gå til ansøgningsskemaet her

Hvis der er noget du/I er i tvivl om, er I velkomne til at skrive til feriekoordinator Jeanette Gade Brandstrup på mail jgb@lejerbo.dk

SIDSTE FRIST FOR ANSØGNING ER DEN 1. maj 2022.