21. september 2017
Viden om cirkulært byggeri
Tre af frontløberne inden for cirkulært byggeri har valgt at forene deres viden og kompetencer frem for at konkurrere. Som led i projektet Circle House har 3XN/GXN, Vandkunsten og Lendager Group etableret Fællestegnestuen. Målet er at vise branchen værdien af at samarbejde om det cirkulære byggeri.
Fællestegnestuen. Navnet klinger af kollektiv og er da også lånt fra Vandkunstens fortid, hvor tre toneangivende arkitekter i 70’erne og 80’erne gik sammen om at skabe nye kollektivbebyggelser. Det kollektive var dengang en ny dagsorden for byggeriet, som det cirkulære er det i dag.
”Det er helt nye byggeprincipper, vi skal udvikle til Circle House. Derfor har det været afgørende at samle nogle af de arkitektvirksomheder, der har mest kendskab til og interesse for emnet,” forklarer Casper Østergaard fra GXN.
Det er hans kollega Nikolaj Callisen Friis fra Lendager Group enig i:
”Det kunne have skabt stor modstand fra andre tegnestuer, hvis kun én tegnestue gav sit bud på, hvordan Circle House kan bygges. Jeg tror, at oplevelsen bliver en helt anden, nu hvor vi har tegnet det sammen og hele tiden lægger alt, hvad vi laver, åbent frem til diskussion i branchen.”
Katrine West Kristensen fra Vandkunsten supplerer:
”Det duer ikke at sidde og putte med koncepter og patenter. Hvis den danske byggebranche skal lære at designe materialer og bygninger, der kan skilles ad igen, kræver det samarbejde. At man generøst deler ud af dét, man ved. Skal vi for alvor kunne bygge cirkulært inden for en overskuelig årrække, er vi nødt til konstant at inspirere hinanden.”
God kemi og vigtige diskussioner
Arkitekterne er enige om, at det har været en stor fordel at arbejde tæt sammen:
”Der har været god kemi fra starten. Måske fordi vi respekterer hinandens faglighed og har givet hinanden plads til at gøre dét, vi hver især er bedst til. Vi har ladet vores forskellige profiler supplere hinanden,” siger Jeppe Kongstad Hjort fra 3XN. Han lægger dog ikke skjul på, at der indledningsvis var heftige diskussioner om, hvordan det arkitektoniske udtryk i Circle House skulle være:
”Nogle talte for en større grad af naturlighed, mens andre ønskede et stramt industrielt udtryk. Vi diskuterede blandt meget andet, om alle samlinger skulle være synlige – og endte et godt sted,” smiler han.
Fælles svar på udfordringerne
Der har hverken været internt fnidder eller hanekampe mellem arkitekterne – og heller ingen problemer, når tegnestuernes partnere har været involveret. Når der alligevel har været udfordringer undervejs, skyldes det især projektets karakter af et innovationsprojekt, hvor mange forudsætninger løbende bliver diskuteret og ændret.
”Fællestegnestuen har med ønsket om at anvende beton til Circle House sat sig selv på en særlig svær prøve, da beton, som det bruges i dag, er svært at skille ad. Samtidig er det afgørende, at vi netop får vist, hvordan beton kan anvendes cirkulært, da der bygges rigtig meget i netop det materiale,” forklarer Jeppe Kongstad .
Prisen har været en anden udfordring, for Circle House skal bygges og udbydes på almindelige vilkår for alment boligbyggeri:
”Det har været svært at skulle udvikle helt nye løsninger og samtidig holde sig inden for en relativt lav kvadratmeterpris; det er altid nemmere at udvikle nye principper, hvis pengepungen er stor. Men når det lykkes, bliver økonomien et ekstra, stærkt argument for det cirkulære byggeri,” fortæller Katrine West Kristensen.
På spørgsmålet om, hvorvidt Circle House når helt i mål med kravet om 90 pct. genanvendelse, falder svaret fra Nikolaj Callisen Friis lidt mere tøvende:
”Det kommer an på, hvordan man opgør det. Vi nåede ikke at gennemarbejde alle potentialerne i det cirkulære byggeri, men hvis vi antager at råhuset udgør 70-80 pct. volumenmæssigt af bygningen, så vil jeg mene at vi er tæt på målet. Og netop betonelementerne er afgørende at kunne genanvende - set i et ressourceperspektiv .”
Tre gode råd
Her er arkitekternes bedste råd til andre, der vil arbejde med cirkulært byggeri:
1) Definér og afgræns opgaven præcist, og afsæt tilstrækkelig tid til udviklingsarbejdet.
2) Insistér på, at alle parter, der indgår i innovationsprocessen, er reelt interesserede i at tænke nyt.
3) Samarbejd både med konkurrenter og med andre betydende aktører, som kan tage ejerskab og bære de cirkulære principper videre.
Fællestegnestuen. Navnet klinger af kollektiv og er da også lånt fra Vandkunstens fortid, hvor tre toneangivende arkitekter i 70’erne og 80’erne gik sammen om at skabe nye kollektivbebyggelser. Det kollektive var dengang en ny dagsorden for byggeriet, som det cirkulære er det i dag.
”Det er helt nye byggeprincipper, vi skal udvikle til Circle House. Derfor har det været afgørende at samle nogle af de arkitektvirksomheder, der har mest kendskab til og interesse for emnet,” forklarer Casper Østergaard fra GXN.
Det er hans kollega Nikolaj Callisen Friis fra Lendager Group enig i:
”Det kunne have skabt stor modstand fra andre tegnestuer, hvis kun én tegnestue gav sit bud på, hvordan Circle House kan bygges. Jeg tror, at oplevelsen bliver en helt anden, nu hvor vi har tegnet det sammen og hele tiden lægger alt, hvad vi laver, åbent frem til diskussion i branchen.”
Katrine West Kristensen fra Vandkunsten supplerer:
”Det duer ikke at sidde og putte med koncepter og patenter. Hvis den danske byggebranche skal lære at designe materialer og bygninger, der kan skilles ad igen, kræver det samarbejde. At man generøst deler ud af dét, man ved. Skal vi for alvor kunne bygge cirkulært inden for en overskuelig årrække, er vi nødt til konstant at inspirere hinanden.”
God kemi og vigtige diskussioner
Arkitekterne er enige om, at det har været en stor fordel at arbejde tæt sammen:
”Der har været god kemi fra starten. Måske fordi vi respekterer hinandens faglighed og har givet hinanden plads til at gøre dét, vi hver især er bedst til. Vi har ladet vores forskellige profiler supplere hinanden,” siger Jeppe Kongstad Hjort fra 3XN. Han lægger dog ikke skjul på, at der indledningsvis var heftige diskussioner om, hvordan det arkitektoniske udtryk i Circle House skulle være:
”Nogle talte for en større grad af naturlighed, mens andre ønskede et stramt industrielt udtryk. Vi diskuterede blandt meget andet, om alle samlinger skulle være synlige – og endte et godt sted,” smiler han.
Fælles svar på udfordringerne
Der har hverken været internt fnidder eller hanekampe mellem arkitekterne – og heller ingen problemer, når tegnestuernes partnere har været involveret. Når der alligevel har været udfordringer undervejs, skyldes det især projektets karakter af et innovationsprojekt, hvor mange forudsætninger løbende bliver diskuteret og ændret.
”Fællestegnestuen har med ønsket om at anvende beton til Circle House sat sig selv på en særlig svær prøve, da beton, som det bruges i dag, er svært at skille ad. Samtidig er det afgørende, at vi netop får vist, hvordan beton kan anvendes cirkulært, da der bygges rigtig meget i netop det materiale,” forklarer Jeppe Kongstad .
Prisen har været en anden udfordring, for Circle House skal bygges og udbydes på almindelige vilkår for alment boligbyggeri:
”Det har været svært at skulle udvikle helt nye løsninger og samtidig holde sig inden for en relativt lav kvadratmeterpris; det er altid nemmere at udvikle nye principper, hvis pengepungen er stor. Men når det lykkes, bliver økonomien et ekstra, stærkt argument for det cirkulære byggeri,” fortæller Katrine West Kristensen.
På spørgsmålet om, hvorvidt Circle House når helt i mål med kravet om 90 pct. genanvendelse, falder svaret fra Nikolaj Callisen Friis lidt mere tøvende:
”Det kommer an på, hvordan man opgør det. Vi nåede ikke at gennemarbejde alle potentialerne i det cirkulære byggeri, men hvis vi antager at råhuset udgør 70-80 pct. volumenmæssigt af bygningen, så vil jeg mene at vi er tæt på målet. Og netop betonelementerne er afgørende at kunne genanvende - set i et ressourceperspektiv .”
Tre gode råd
Her er arkitekternes bedste råd til andre, der vil arbejde med cirkulært byggeri:
1) Definér og afgræns opgaven præcist, og afsæt tilstrækkelig tid til udviklingsarbejdet.
2) Insistér på, at alle parter, der indgår i innovationsprocessen, er reelt interesserede i at tænke nyt.
3) Samarbejd både med konkurrenter og med andre betydende aktører, som kan tage ejerskab og bære de cirkulære principper videre.